Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Lægedialog

Lægedialog

Dialog og positivt samarbejde giver smidigere sagsbehandling

Mange aktører er som regel involverede i sagerne om sygemeldte borgere, og det kan give knaster i sagsbehandlingen. Et dialogmøde kan være en god mulighed for at bringe praktiserende læger, fagforeninger og sagsbehandlere sammen for at aflive myter, udrydde fordomme og kaste lys på de forskellige virkefelter.

Fælles forståelse for spillereglerne i de forskellige systemer er en afgørende forudsætning for et stærkt samarbejde, og efter afholdelse af en række møder ved vi, at det giver bedre og smidigere sagsbehandling og vigtigst … kortere sygedagpengeforløb.

Vi booker kompetente oplægsholdere, skriver og udsender invitationerne til mødet og følger telefonisk op, så I får så mange deltagere som muligt. På mødet opsamler vi de vigtigste konklusioner og aftaler i et kort referat, som kan bruges til at planlægge den fremtidige organisering og indsats.

SDP-Laege

Informationshæfte til lægerne – et stærkt supplement

Lægen har en afgørende rolle i de fleste sygedagpengesager. Lægen er den første, den sygemeldte møder, og har derfor stor indflydelse på den sygemeldtes selvopfattelse og handle-
muligheder – og dermed også på udfaldet af sygemeldingen.

Med hæftet ”Når en borger bliver syg” får lægen større indsigt i sygedagpengelovens spilleregler og kommunens opfølgningsforpligtelser. Det giver overblik, smidigere samarbejde og mere optimale forløb for den sygemeldte.

Brug reformen som afsæt for ny dialog med lægerne

I forbindelse med reformen, er det oplagt at lade hæftet være et godt tilbud til lægerne om gratis opdatering på lovgivningen og mulighederne – inden reformen træder i kraft.

Vi kan trække adresselisterne, forfatte følgebrevet (med lederen af sygedagpengeteamet / fastholdelseskonsulenterne som underskriver) og pakke og sende ud til lægerne. Vi kan også vedlægge en kasse med hæfter til sygemeldte og bede lægerne om at placere dem i venteværelset. Så når I hele vejen rundt.