Vi udviklede "Videre i Teksten"-kampagnen med "rigtige" mennesker som rollemodeller. Alle ordblinde eller personer med svære læse- og skrivevanskeligheder, men med det fællestræk, at de nægter at lade deres skrive- og læseudfordringer blokere for at komme videre. I alle kampagnematerialer har vi benyttet en skrifttype, som er udviklet af en ordblind og særligt let at læse for andre ordblinde. Kampagnen bestod af:
- Et kampagnesite med korte tekster og små film, der fortæller om mulighederne for at komme læse- og skriveproblemerne til livs ved hjælp af undervisning, nye programmer til computere og apps til smartphones.
- Plakater og infohæfter til jobcentre, a-kasser, uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer og biblioteker.
- Tv-spot.
- Outdoor og bushængeskilte.
- Pressepakke og pr-indsalg til alle landsdækkende medier.